Samarbejde med skolen
Hos Kolding Realskole har pædagogerne og lærerne det samme værdisæt. Det tætte daglige samarbejde sikrer, at vi alle arbejder i samme retning med fokus på dit barns trivsel, læring og udvikling.
Vi ved, at SFO’en er et vigtigt bindeled mellem hjem og skole. Og vi ved, at SFO’ens arbejde har stor betydning for det gode resultat. Derfor arbejder vi på Kolding Realskolens SFO ud fra skolens værdier samt vores mål og indholdsbeskrivelse.
Hos Kolding Realskoles SFO er det vigtigt, at alle børn har en unik mulighed for at udvikle sig, trives og lærer. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for, at børnene udvikler sig individuelt, samtidigt med at de lærer at indgå i fællesskaber, hvor de er aktive, ordentlige og deltagende i samværet med andre.
Kolding Realskoles SFO ønsker at fremme barnets trivsel, læring og dannelse gennem udviklingen af sammenhæng, ligeværdighed og samarbejde mellem SFO, skole og forældrene.
Samarbejdet med jer forældre
Vores samarbejde bygger på et positivt og imødekommende samspil mellem SFO og hjem, samt på en gensidig anerkendelse af de forskellige opgaver og muligheder hjemmet og SFO’en har, i forhold til barnet. Forældrenes rolle og ansvar spiller den største rolle i det enkelte barns liv, og derfor er I vigtige for os.
Vi ligger stor vægt på den daglige dialog med jer forældre. I situationer, hvor det virker naturligt at holde egentlige samtaler, stiller vi os naturligvis til rådighed for dette.
Vi prioriterer samtaler, når bekymringer og problematikker er aktuelle.
Vi er en skole der tilbyder at stille krav. Vi ved, at børnene udvikler sig bedst, når der stilles krav til dem om at udnytte deres evner og muligheder. Vi stiller derfor krav til både børnene, forældrene og os selv.
Vi har forventninger til forældrene - på samme måde, som forældrene kan have forventninger til os. Vi forventer, at forældrene bakker op om barnet i SFO, og at de sørger for at orientere sig på Iportalen.